Vejle Rideklubs lille stævneordbog 
Vi håber, at vi med denne lille vejledning kan lokke flere med på banen - også helt 
bogstaveligt med på springbanen! ”Den lille ordbog til stævne-hjælpere” er først og 
fremmest tiltænkt jer, der ikke helt ved, hvad det vil sige at hjælpe til et stævne og som 
måske af den grund holder jer tilbage.
Der er masser af muligheder for at hjælpe til et stævne. Både for mor, far, 
bedsteforældre og søskende. Der er noget for jer, der ved en masse om heste og ridning, 
og noget for jer, der tager jeres første skridt ind i heste- og stævneverdenen. Hvis du som 
forælder, bedsteforælder, barn eller voksen har lyst til at lægge et par timer eller mere 
omkring stævnerne, så er du hjertelig velkommen til at høre mere om opgaverne, eller 
du kan skrive dig på hjælperlisterne, som hænger i eller uden for rytterstuen, når stævnet 
nærmer sig. Der vil også være opslag på facebook.
For at vores rideskole kan løbe godt rundt og skabe plads til aktiviteter og 
nyanskaffelser, som for eksempelvis indkøb af nye ponyer, rideudstyr til elevhestene
eller til nye maskiner og snart et nyt ridecenter, så har vi brug for mange frivillige, som 
kan tage en lille eller en stor tjans. Det overskud, som bliver ”skabt” ved de afholdte 
stævner på VRK, kan kun skabes ved at VRKs brugere yder en frivillig indsats.
Vi holder stævner på VRK, fordi det er sjovt, spændende og hyggeligt og fordi det 
naturligt hører med i manges ”rideliv” at man prøver sig selv og sin pony eller hest af til 
et stævne for at se, om man sammen er blevet bedre siden sidst. Vi afholder i høj grad 
også stævner, fordi det er et økonomisk tilskud til rideklubben. Uden vore stævner ville 
f.eks. opstaldningen og undervisningen blive dyrere. Derfor er det et fælles anliggende 
at hjælpe til med stævnerne, så vi tjener penge til klubben. Det gør vi bl.a. ved at få et 
stævne til at køre så problemfrit som muligt. Derved vil deltagere og tilskuere få en god 
oplevelse og lyst til at komme igen til næste stævne. 
Ud over at I dermed hjælper klubbens økonomi, kan I også lære en masse, og I får 
forhåbentlig nogle sjove og hyggelige timer sammen med andre ”heste-ramte”. 
Forhåbentlig ses vi til næste stævne, vi vil tage godt imod Jer!
Fælles for dressur- og springstævner

Stævnesekretariat

Det ”kontor”, der har overblikket over stævnet. Er der både dressur og spring kan det 
være delt i to sekretariater. 
I sekretariatet har man styr på alle tilmeldte ryttere og heste. Det er også her økonomien 
omkring hele stævnet (ind og udbetalinger, dommerafregninger, pengepræmier m.v.) 
styres fra. Kendskab til computer og tal er en stor fordel (der er som regel oplæring til 
sekretariatet ved hvert stævne).
Sekretariatet svarer på diverse spørgsmål vedrørende stævnet, Dansk Rideforbunds 
(DRF) reglement m.m. Det vil være en god idé, at rytteren melder sin ankomst i 
sekretariatet. Man får hilst goddag og man kan tjekke, at tiden holder og samtidig vise 
hestepasset til den Teknisk Delegerede (TD), hvis dette forlanges.
Til C- og B-stævner (= distrikts- og landsstævner) er der tilknyttet en Teknisk Delegeret 
(TD) som er udsendt af Dansk Rideforbund, og som også er tilknyttet 
stævnesekretariatet. En TD’er er Dansk Rideforbunds repræsentant og øverste 
myndighed ved ridestævner. Det er TD, der tjekker pas og vaccinationer.
Opgaverne kan også være at inspicere og godkende materiel, ridebaner, opstaldning 
m.m. samt godkende procedurer for f.eks. tidtagning og sikkerhedsforanstaltninger. 
Det er desuden TD, der holder øje med, at ponyer og heste bliver behandlet ordentligt 
også uden for banen, og at Dansk Rideforbunds love og regler bliver overholdt. 
Jo større stævnet er, jo flere poster er der at besætte. Til de større stævner kan der være 
poster, der kræver en vis erfaring. Elevstævner kræver ingen erfaring, her er der plads til 
at øve sig.

Hjælpere til præmieoverrækkelser
Hjælper, der forestår præmieoverrækkelse. Med hjælp fra den stævneansvarlige/ 
sekretariatet har hun/han styr på placeringer, doteringer (pengepræmier) og ærespræmier. Det er en fordel at have lidt kendskab til ridekonkurrencer, men det er ikke et krav.

Speaker
Skal kunne tale højt og tydeligt (ekvipagens navne, resultat og andre oplysninger) samt 
styre musikken. Kendskab til ridekonkurrencer er en fordel, men ikke et krav. 

TD medhjælper
Person som er TD behjælpelig med at holde opsyn på opvarmningsbane/banerne. 
Kendskab til heste er nødvendigt, selvom TD giver vejledning i hvad der skal holdes øje 
med.

Cafeteriaet
En af klubbens gode indtjeningskilder! Der er flere forskellige måder at hjælpe til på. Til 
de små og mindre stævner vil det hovedsagelig være at sælge mad og drikke. Man kan 
også blive spurgt, om man vil forberede noget mad eller bage. Kendskab til heste og 
ridning er absolut unødvendigt. Til gengæld er almindelig hånd- og køkkenhygiejne en 
selvfølgelighed. 
Både børn og voksne kan hjælpe til i køkkenet, de voksne ved ”kødgryderne” og 
børnene ved disken, hvor der tages imod bestilling og penge. Man skal kunne regne eller 
bruge en lommeregner.
Til de større stævner er det bedst, at køkkenet primært er bemandet af voksne, da det til 
tider skal gå stærkt og rytterne ikke altid er tålmodige. Til mindre stævner kan børn også 
øve sig i at ekspedere i køkkenet. Desuden kan børn hjælpe med at skære frugt og grønt 
samt rydde og tørre bordene i rytterstuen af.

Rengøring
Når man inviterer gæster, er det vigtigt, at toiletterne og baderummet er præsentable. De 
skal derfor tjekkes løbende og nyt toiletpapir og håndklædepapir skal fyldes op. 
Desuden skal affaldsposerne både på toiletterne og i cafeteriaet løbende skiftes. Kun 
almindeligt kendskab til rengøring, orden og oprydning er nødvendigt her. 

P-vagt og velkomst
Til de store stævner, navnlig springstævnerne, kommer rytterne ofte med flere eller 
endog mange heste i store lastbiler. Disse køretøjer fylder meget, hvorfor det kan være 
nødvendigt med en p-vagt til at hjælpe dem på plads, så alle kan komme til. Overblik og 
organisatorisk sans er en fordel. Hestekendskab er unødvendigt. 

Opgaver til dressurstævner

Skriver
En skriver noterer det, som dommeren siger. Dommeren kan ikke både holde øje med 
rytter og hest og samtidig skrive. Når rytteren kommer på banen er det vigtigt, at man 
tjekker på kritikken og rytterens stævnenummer – som skal være monteret på 
ekvipagens venstre side – om det stemmer overens. Dommeren giver en karakter til hver 
øvelse mellem 0 og 10. Karakteren er det vigtigste at få skrevet ned. Dertil kommer 
kommentaren til hver øvelse. Nogle dommere beder om at få meget skrevet ned, andre 
kun lidt. Man skriver på et fortrykt program, som kaldes en ”kritik”. Jo højere klasserne 
er, jo sværere er det at være skriver. I de høje programmer er der mange øvelser, og det 
kan gå meget stærkt. Derfor begynder man bedst som skriver ved de laveste klasser (LD 
og LC-klasserne) Prøv eventuelt kræfter med at skrive til et klubstævne, så man kan lære 
udtrykkene og ikke mindst forkortelserne at kende. Kendskab til dressur er en fordel, 
især i de højere klasser. Desuden skal du skrive læsbart.

Kritikhenter
Nogle gange er der langt mellem dommeren og sekretariatet. Så skal der være en 
kritikhenter, som afleverer kritikken i sekretariatet efter hvert program. Ved
mesterskaber og landsstævner er der 3 dommere til at dømme hver klasse. At være 
kritikhenter er ikke en svær opgave. Det kræver mest af alt tøj, der passer til vejret.

Regner/kritiktæller
Når rytteren har redet sit program og kritikken er afleveret, skal pointene lægges 
sammen og omregnes til procent. Derefter skal pointsummen og %-udregningen skrives 
på resultatlisten. Tallene skrives ind i Dansk Rideforbunds (DRF’s) stævneresultater på 
nettet (DRF live). Det er ikke svært at være kritiktæller. Dog skal man kunne bruge en 
lommeregner og være bekendt med en computer. Tallene skal tjekkes efter 2 gange, 
derfor er det bedst at være to om det. 

Port/led åbner
Er som regel kun nødvendig ved mesterskaber eller landsstævner. Hjælperen skal have 
fornemmelse for, hvornår man åbner ind til dressurbanen, så hesten ikke bliver bange. 
Der lukkes inden ekvipagen begynder på sit program og der åbnes når ekvipagen har 
afsluttet sit ridt. Opgaven kræver ikke særligt hestekendskab. 

Opgaver til springstævner

Skriver
Skal notere dommerens oplysninger om fejl og tid på et fortrykt skema.
Det er ikke nødvendigt at være springkyndig. Blot skal man være rimelig hurtig til at 
notere ned og god til at holde koncentrationen.

Tidtager
Tidtageren betjener et særligt tidtagningsanlæg. Det er ikke nødvendigt at kende noget 
til springning. Blot skal man være præcis og koncentreret. 
Taster
Man skal kunne bruge en PC til at taste tid og fejl ind i DRF’s stævnesystem (DRF live).
Det er ikke nødvendigt at vide noget om springning. Man skal kunne bruge en pc.

Baneansvarlig
Sørger bl.a. for at banepersonalet er på banen til tiden. Sørger for at banepersonalet ved, 
hvor og hvordan de skal stå på banen, så de f.eks. ikke står i vejen for en ekvipages ridt 
og ved hvad de gør ved nedslag (nedrivning) osv. Oftest sørger sekretariatet selv for at 
finde en baneansvarlig, da det kræver en vis erfaring. 

Banepersonale
Der skal både hjælpere til at opbygge og ombygge banen. Og der skal være hjælpere på 
banen, mens konkurrencen afvikles. Der skal man sætte bomme på plads ved nedslag 
(nedrivning). Desuden skal man være meget opmærksom på ikke at gå i vejen for den 
ridende ekvipage. Ved de små stævner er kendskab til spring ikke nødvendigt. Til de 
større er det nødvendigt med en vis erfaring, og at det er voksne eller ældre børn